Psykoterapeutisk praksis - Supervision
Psykoterapeutisk praksis - Kurser, supervision, selvudvikling og terapi
Psykoterapeutisk praksis v/ Maria Louise Blichfeldt, Østergade 8, 2.sal th, 4700 Næstved
 
 
 
 
Supervision
 
Jeg tilbyder supervision indenfor alle grene af de psykosociale og sundhedsmæssige områder. Dog har jeg egne pædagogiske erfaringer fra området med tidligt følelsesmæssigt skadede børn og unge, samt udviklingshæmmede voksne. Jeg betragter supervision som en livslang læreproces. Den ikke alene udvikler den udøvende professionelle hjælper både fagligt og personligt, men mindsker også risikoen for udbrændthed, sekundær traumatisering og stresss.Supervision er forbundet med grundighed, fokusering, reflektion og kropslig og følelsesmæssig bevidstgørelse.
 
Supervision af psykoterapeuter og psykoterapeutstuderende.
 
 
Mit udgangspunkt for at supervisere dig er en Integrativ Psykoterapeutisk Supervisionsuddannelse med inspiration i Kunstterapien og skabende processer herunder maleriet. I supervisionen arbejder vi med et fokus ind i kernepunktet som du bringer ind. Vi arbejder ind i kontakt og med klargøring og bevidstgørelse af hvad der er på spil mellem behandler og klient samt hos behandleren selv (modoverføringsreaktioner).
Vi undersøger sammenhænge mellem terapeutens egne udviklingsprocesser og klienters udviklingsprocesser.
Vi kigger ind i objektrelationer, overføring og modoverføring, herunder egen indre psykiske families betydning for klientforløb.
Vi arbejder med kreative metoder som kan belyse ovenstående mål og bringe egne potentialer til udfoldelse.
Vi arbejder med at udvikle en tillid til brugen af egne følelser i terapeutisk arbejde .
 
Supervision af pædagogiske personalegrupper
 
 
Mit udgangspunkt for at supervisere din personalegruppe er en Integrativ Psykoterapeutisk Supervisionsuddannelse med inspiration i skabende processer. Dertil kommer mine egne erfaringer som pædagog som kan tilføre en dybere proces, da jeg oplever at det skaber større tillid til min rolle som superviser, at jeg selv har erfaringer med udfordringerne som opstår i arbejdet som pædagog. Gruppesupervisionen drejer sig om individuel supervision i gruppe med særlig vægt på intens og meget varieret brug af gruppens medlemmer under den enkelte session, således at den fælles læring bliver optimeret. Udover sagssupervision vil vi arbejde gruppedynamisk ind i trivsel, rolle- fordeling og samarbejde, samt kropslig og følelsesmæssig bevidstgørelse. 
 
 
Psykoterapeutisk praksis v/ Maria Louise Blichfeldt
Integrativ gestalt- krops- og psykoterapeut MPF
Hypnotisør og hypnoterapeut NGH
Østergade 8, 2.sal th, 4700 Næstved
Vesterbrogade 62, 3.sal, 1620 Kbh V
logo Dansk Psykoterapeutforening