Psykoterapeutisk praksis - Veteraner med PTSD
Psykoterapeutisk praksis - Kurser, supervision, selvudvikling og terapi
Veteraner med PTSD
Veteraner med PTSD
 
Danmarks engagement i internationale militære opgaver fører til at et stigende antal hjemvendte soldater oplever efterreaktioner så som PTSD, angst og lignende. Nogle oplever, at de ikke kan få den rette hjælp fra Forsvarets psykologer eller det offentlige behandlingssystem. Er du en af dem så se her:
 
Behandlingen:
Behandlingen er bygget op omkring evidensbaserede psykoterapeutiske metoder, som har vist sig at være de mest effektive i amerikanske studier. Amerikanerne har mange års erfaring med veteraner og har igennem mange år forsket i forskellige behandlingsmetoder.
 
I et individuelt psykoterapeutisk forløb hos Maria Louise Blichfeldt, kommer ”man” fast ca hver 14.dag i konsultationen og der aftales en struktur, hvor temaerne er veldefinerede. I et individuelt psykoterapeutisk forløb – må det påregnes, at der i en periode kan være behov for en rytme hvor man kommer mere intensivt f.eks. 1 x pr uge.
 
Integrativ Behandling er i overensstemmelse med retningslinjerne for Integrativ psykoterapi, som er en dyb, effektiv og intensiv psykoterapi.
I behandling af PTSD og traumer generelt, er det afgørende at patienten ikke retraumatiseres ved at genfortælle traumet. Ofte vil behandlingen af selve traumet være kropsorienteret. Traumet sidder i kroppen og ved at forløse kroppens flygt, frys, kamp-reaktioner – forløses kroppens stressreaktion og dermed symptomerne forbundet med PTSD.
 
PTSD bliver udløst af et traume – en pludselig opstået trussel på livet, som aktiverer kroppens instinktive beredskab. Når truslen ikke afværges forbliver det aktiveret med en række psykiske og fysiske symptomer – f.eks. hyperårvågenhed, søvnløshed, depression, flashbacks, hukommelses- og koncentrationsbesvær, misbrug, muskelsmerter og hjertebanken. Nervesystemet genfremkalder følelsen under traumet i hverdagssituationer og de disse hændelser binder energi i kroppen. Den kropsorienterede behandling er derfor en yderst effektiv og nænsom måde at forløse reaktionerne og genetablere det naturlige forsvarsberedskab uden at retraumatisere klienten. Den kropsorienterede behandling har således en samlet effekt på hele din tilstand, uanset mængden af tidligere traumer og chok. Du kan opnå at være symptomfri efter endt behandling.
 
Du vil i behandlingsforløbet lære selvreguleringsstrategier – dvs. tilegne dig sunde strategier til at regulere dig selv. Dette er afgørende for, at du kan bibeholde din sunde tilstand efter behandlingsforløbet. Selvreguleringsstrategier kan være at finde aktiviteter, som kan fastholde ens fulde opmærksomhed – dette beroliger nervesystemet og gavner sind, krop og ånd. Andre strategier kan være livsrytmestrategier – sove/ motion/ kost. Endelig kan musik, kunst, meditation, krops-/åndedrætsøvelser m.m. være vejen til selvopretholdelse videre frem i dit liv. Disse strategier vægtes højt i behandlingen.
 
Du vil efter behandlingen kunne opnå et liv, hvor du ikke kun
får muligheden for at blive fri af symptomerne og /eller misbruget,
 men også et formålsbestemt og kreativt liv, rigt på mening og værdi
 - og finde ud af, at være virkelig velfundgerende og ambitiøs i eget
 liv og i samfundet.
 
 
 
Pårørende:
Det er afgørende at familien også modtager hjælp under forløbet. Familien er ligeledes i en pinefuld situation, hvor veteranens tilstand kan have påvirket familien, så den er ved at falde fra hinanden eller måske allerede er det.
Derfor tilbydes familieterapi, hvor familien individuelt og sammen arbejder med at finde sammen igen, og finde en fælles forståelse for hinanden.
Veteraners pårørende kan evt. instille veteranen til et legat hos soldaterlegatet, som kan betale behandlingen.
 
 
Symptomer ved PTSD:
  • "Hukommelses glimt" flashbacks, dvs. tilbagevendende genoplevelser af den traumatiske oplevelse. Det er påtrængende erindringsglimt, som man ikke kan fjerne ved "at lade være med at tænke på det", de traumatiske oplevelser kommer tilbage og gør opmærksom på begivenhederne på den mest kvalfulde og pinsomme måde-
  • Genoplevelse Udsættes man for omstændigheder, der minder om traumet, opleves en stærk angst/ubehag.
  • Glemsel Nogle vil fortrænge oplevelserne så meget, at de er "glemt", dette tapper meget af livsenergien. (Delvis eller fuld amnesi for den traumatiske oplevelse).
  • Mareridt & søvnbesvær Der forekommer ofte voldsomme mareridt eller søvnbesvær, ofte er det partneren, der registrerer den urolige søvn.
  • Stressreaktioner Voldsom følelsesmæssig og fysiologisk stressreaktion ved konfrontation med indre eller ydre stimuli, der symboliserer eller har fælles træk med traumet.
  • Støjoverfølsomhed Der vil ofte være en lav tærskel overfor støj og larm, og man bliver lettere irritabel end før, dette kan give sig udtryk i voldsomme vredesudbrud, (kort lunte)
  • Overdreven opmærksomhed
  • Overreaktion ved forskrækkelse, tendens til at fare sammen
  • Hukommelses og koncentrationsbesvær.
  • Hyperaktivitet Mange bliver overaktive, arbejdsnarkomaner for at slippe for de tanker, der kommer når man ikke er beskæftiget
  • Isolationstendens Andre trækker sig tilbage fra venner og familie og bliver initiativløse, med nedsat interesse for at deltage i betydningsfulde aktiviteter.
  • Mistro Følelse af afsondrethed og fremmedgørelse, kan miste tilliden til andre.
  • Nedsat følelsesliv Begrænset følelsesspektrum, manglende evne til empati, ømhed og kærlighed.
  • Misbrugsproblemer Der er en del der "drukner" de ufrivillige tanker og billeder, der dukker op og er så smertefulde, ved at indtage alkohol, piller eller stoffer.
  • Depression Der kan komme depression og en følelse af håbløshed.
  • Lavt selvværd
  • Seksuelle problemer og impotens
  • Personlighedsforandring Der kan komme periodevis psykose.
  • Selvmordstanker og selvmord.
 
Maria Louise Blichfeldt
 
 
Ring for nærmere info
Konsultation i København efter aftale.
 
 
Psykoterapeutisk praksis v/ Maria Louise Blichfeldt
Integrativ gestalt- krops- og psykoterapeut MPF
Hypnotisør og hypnoterapeut NGH
Østergade 8, 2.sal th, 4700 Næstved
Vesterbrogade 62, 3.sal, 1620 Kbh V
 
 
logo Dansk Psykoterapeutforening