Jeg har livet igennem indsamlet viden og erfaringer bl.a. som pædagog på skole-behandlingshjem for tidligt følelsesmæssigt skadede børn og unge, hvor jeg gang på gang er blevet fyldt af medmenneskelig varme og glæde over, hvor meget modgang et menneske kan holde til og alligevel have muligheden for at opnå et godt liv.

Disse erfaringer har jeg ligeledes gjort mig i mit eget private liv - et liv som også har været præget af sorg, glæde, vrede ect - følelser som er fælles menneskelige og som vi alle oplever i større eller mindre grad i perioder af vores liv. Igennem min uddannelse til psykoterapeut, har jeg oplevet glæden af, at kunne frigøre mig fra de lænker, som jeg følte fortiden havde sat mig i. Jeg har fulgt mange mennesker og har selv fundet vejen gennem Skærsilden og ud på den anden side - i individuation - til et bedre liv. En oplevelse af forandring og fornyet energi, selvherredømme, glæde og væren. En udvidelse af mit menneskesyn, som jeg føler jeg må give verden tilbage, i en tid hvor menneskeheden har til vane at glemme medmenneskeligheden. Dette betyder desværre, at mange mennesker bliver afhængige af at skulle bevise for omverden, at de er gode nok. Dette fænomen betyder for mange mennesker at det ydre prioriteres højere end det indre liv. Skidt med at vi har det dårligt - bare andre tror at vi har det godt og kan klare alt. Dette resulterer i, at mange oplever at de er ofre for en fortravlet hverdag.